Hegnsregler

En kort orientering:

De almindelige regler om hegn og hegning findes i hegnsloven fra 1950. Lovens almindelige regler
gælder ikke for Københavns Kommune. Loven omfatter både fælleshegn, dvs. hegn der står i
ejendomsskel, og egne hegn, dvs. hegn der står helt på egen grund langs ejendomsskel og ikke
længere væk fra skellinien end 1,75 m.

Hegnsloven indeholder endvidere regler om grene, der generer hegn eller færdsel på
naboejendommen eller som er farlige for naboejendommen, samt grene fra skove.

Udenfor hegnsloven falder indre hegn, dvs. hegn der ikke er fælleshegn eller egne hegn,
enkeltstående træer og anden beplantning ved ejendomsskel. Her gælder naborettens almindelige
uskrevne regler. Udstykningsloven indeholder regler om fastlæggelse af ejendomsskel. Regler om
bygninger i skel findes i bygningslovgivningen.

Hegnsloven indeholder ingen definition på, hvad der forstås ved et “hegn”. Som hegn i lovens
forstand anses enhver indretning, der varigt er anbragt ved ejendomsskel og har hegnsfunktion i
forhold til naboejendommen, dvs. tydeligt adskiller ejendommene, beskytter ejendommene mod
fredskrænkelser og beskytter boligejendomme mod gener fra erhvervsejendomme. Ved
boligejendomme skal hegn danne en tiltalende ramme om ejendommene.

Hegn kan herefter være både levende hegn og faste hegn. Levende hegn er typisk hække. En
sammenvokset række af træer kan have hegnsfunktion. Faste hegn er typisk plankeværker,
hegnsmure, trådhegn samt sten- og jorddiger.

Hegnsloven regulerer hegnsforholdet mellem grundejere, både private og offentlige. Loven
omhandler nabohegn, dvs. hegn mellem grunde, der har fælles ejendomsskel, og hegn mod veje.

I princippet kan grundejere frit aftale, hvilket hegn de vil have. Hegnslovens almindelige regler
anvendes kun, hvor grundejerne ikke kan blive enige og beder hegnsynet om at træffe afgørelse.
Findes der særlige bestemmelser om hegnsforholdet mellem ejendommene i servitutter eller en
offentlig hegnsregel, f.eks. i en lokalplan, i vejlovgivningen eller en fredningskendelse, gælder disse
særlige bestemmelser dog forud for grundejernes aftaler og hegnslovens almindelige regler.

Hegnsloven indeholder regler om opsætning af hegn, ændring af hegn og vedligeholdelse af hegn.

Hegnsloven indeholder en almindelig regel om hegnspligt i naboskel. Hegnspligten betyder, at
enhver grundejer som udgangspunkt kan stille krav om, at naboen deltager i arbejdet og udgifterne
ved opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Undtagelse gælder dog, hvor ejendommene er
tilstrækkelig adskilt, f.eks. hvor ejendommene er adskilt ved forsvarlig eget hegn, samt hvor
ejendomme grænser op til offentlig eller privat vej, sti eller arealer, der er udlagt til almindeligt
brug. Den grundejer, der ønsker hegn mod vej m.v., må derfor opsætte et eget hegn.

Det er et bærende princip bag hegnsloven, at grundejerne skal være enige om fælleshegnet. Udgifter
ved fælleshegns opsætning og vedligeholdelse deles derfor som udgangspunkt lige mellem
naboerne.
Efter de almindelige regler i hegnsloven er udgangspunktet ved boligbebyggelse for fastsættelse af
hegnshøjden 1,80 m, og hegnet må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. Det gælder dog
ikke, såfremt der foreligger ganske særlige forhold for at fastsætte en lavere eller højere hegnshøjde.
Er der ingen aftale eller andet særligt grundlag for en bestemt hegnshøjde, kan et levende
fælleshegn én gang om året forlanges skåret ned til 2 m. Grundejerne kan således principielt aftale,
hvilken hegnshøjde de vil have, når der ikke er særlige hegnsbestemmelser i servitutter, lokalplaner

m.v.
For andre levende fælleshegn, som ikke er hegn om boligbebyggelse eller læhegn, er den
almindelige højde 3,5 m.

Der er ingen pligt til at opsætte et eget hegn. Udgiften ved opsætning og vedligeholdelse af et eget
hegn påhviler normalt hegnets ejer. Egne hegn må dog ikke påføre naboen større ulempe end
fælleshegn. Egne hegn må derfor ikke have større højde end fælleshegn med tillæg af afstanden til
skel.

Ansvaret for hegnsforpligtelserne efter hegnsloven påhviler altid de respektive grundejere.
Erstatningskrav mod grundejere eller tredjemand i anledning af beskadigelse af hegn skal rejses ved
domstolene. Hegnsloven indeholder særlige regler om tvangsfuldbyrdelse af hegnsforpligtelser over
for den forsømmelige grundejer.

Hegnsreglerne for Københavns Kommune findes i kommunens bygningsvedtægt.

Der findes en særlig lov om læhegn .

HEGNSSAGER

Hegnstvister efter hegnsloven behandles af den særlige hegnsmyndighed. I hver kommune findes et
hegnsyn, der udpeges af kommunalbestyrelsen. Hegnsynet er et tvistnævn, som fungerer
uafhængigt af kommunen. Kommunen har ingen instruktionsbeføjelse og kan ikke blande sig i
hegnsynets sager.

Kan der under en hegnssag ikke opnås enighed (forlig) mellem sagens parter, træffer hegnsynet
afgørelse, som kan indbringes for domstolene (byretten).

Indtil 1. juli 2001 kan hegnsynets afgørelse efter de gældende regler ankes til
landvæsenskommissionen.

Hegnsynet består af 3 medlemmer, herunder mindst et plantningskyndigt og et bygningskyndigt
medlem. Du har selvfølgelig ret til at få oplyst, hvem der er plantningskyndig, og hvem der er
bygningskyndig. Før du anmoder om hegnsyn, bør du forsøge at løse hegnsproblemet ved at tale
med din nabo. Anmodning om foretagelse af hegnsyn skal ske skriftligt til det lokale hegnsyn. Til
brug for anmodning om hegnsyn kan du anvende formularen på denne hjemmeside.

Det er vigtigt, at du er klar over, at du selv skal oplyse den sag, du vil have hegnsynet til at
behandle. Hegnsynet er ikke en myndighed, som skal yde borgerservice; hegnsynet skal, på samme
måde som en dommer, neutralt tage stilling til en nabokonflikt om et hegn. Under en hegnssag skal
hegnsynet vejlede dig om din retsstilling i fornødent omfang.
Hegnsynet hverken kan eller skal give vejledning om din konkrete sag, før du rejser hegnssag.
Hegnsynet har dog ofte en sekretær i kommunen, som kan vejlede dig om hegnsreglerne og den
fremgangsmåde, du skal anvende, hvis du vil rejse hegnssag. Et hegnsyn koster et fast beløb, kr.
1.125, som normalt betales af den grundejer, som taber sagen.

Fødevareministeriet er fagministerium for hegnslovgivningen. Ministeriet har ingen beføjelser
overfor hegnsmyndigheden.

Hegnsloven : Bekendtgørelse nr. 717 af 6.8.2001 af lov om hegn.

Læhegnsloven : Bekendtgørelse nr. 17 af 18.1.1996 af lov om læhegn og tilskud til læplantning.

EJENDOMSSKEL

Skellets beliggenhed omkring en ejendom kan som udgangspunkt konstateres på grundlag af
matriklens registrering. Ændring af den matrikulære grænse kan være sket ved aftale, hævd,
ekspropriation m.v. Udstykningsloven indeholder regler om fastlæggelse af ejendomsskel. En
bindende fastlæggelse af ejendomsskel sker ved en skelforretning , foretaget af en landinspektør,
hvis afgørelse kan indbringes for domstolene. Den, der rekvirerer en landinspektør, hæfter som
udgangspunkt for betaling af regningen. Imidlertid kan omkostningerne ved en skelforretning
fordeles af hegnsynet eller af domstolene, således at andre interesserede pålægges at betale helt eller
delvis.

Miljøministeriet er fagministerium for udstykningsloven.

Udstykningsloven: Bekendtgørelse nr. 265 af 10.4.2000 af lov om udstykning og anden registrering
i matriklen.

ALMINDELIG NABORET

Naborettens lovregler om skel, hegn m.v., suppleres af naborettens almindelige uskrevne regler,
som er opstillet i retspraksis. Efter den almindelige naboret skal en grundejer ikke affinde sig med
ulemper fra naboejendommen, som går væsentlig ud over, hvad der efter kvarterets beskaffenhed og
ejendommenes beliggenhed er rimeligt. Reglen omfatter gener fra træer, anden beplantning, rødder
samt indre hegn. Tvister herom afgøres ved sagsanlæg ved de almindelige domstole.
HEGNSLOVEN
Lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 6. august 2001.

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

§ 1. Denne lov omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved fælleshegn forstås her hegn, som
rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme. Ved egne hegn
forstås hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel.

§ 2. Egne hegn må ikke påføre naboen større ulemper end fælleshegn. Som følge heraf må egne
hegn ikke have større højde end fælleshegn med et tillæg svarende til afstanden fra hegnet til
skellinien, dog må frugtplantagers egne hegn mod syd og vest have et tillæg svarende til 1½ gang
afstanden fra hegnet til skellinien. Egne hegn om kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre
almennyttige anlæg må opføres af det materiale og i den højde, anlæggets karakter kræver.

§ 3. Elektriske hegn langs gade, vej, sti eller plads, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret,
skal være fjernet mindst ½ m fra færdselsbanen. Pigtrådshegn skal under tilsvarende forhold være
fjernet mindst 1 m fra færdselsbanen, for gangstiers vedkommende mindst 1 m fra stiens midtlinie.

§ 4. Til levende hegn må ikke anvendes træer eller buske, som er giftige eller kan give anledning
til udbredelse af plantesygdomme.

Stk 2. Forefindes i hegn træer eller buske, som er giftige, eller som kan give anledning til
udbredelse af plantesygdomme, kan naboen forlange disse fjernet.

§ 5. De i § 2 samt kap. II, III og IV fastsatte bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de
tilfælde, hvor særligt retsgrundlag foreligger for en anden ordning.

§ 6. Såfremt der i bygningslovgivningen eller i en i henhold hertil udfærdiget vedtægt eller
reglement eller i en for kommunen udstedt politivedtægt eller byplan findes særlige forskrifter om
hegn om de i kommunen beliggende ejendomme, må disse forskrifter efterkommes.
Kapitel II

Rejsning af nyt hegn

§ 7. Enhver grundejer er med de i § 8, stk. 2, og § 11 fastsatte undtagelser pligtig, når naboen
forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet med rejsningen af fælleshegn og afgive halvdelen
af den dertil fornødne jord. Kan parterne ikke enes om hegnets beskaffenhed og dimensioner, må
rejsningen ikke påbegyndes, før hegnsynets afgørelse herom foreligger.

Stk. 2. En grundejer, der ønsker at hegne på egen grund, må selv afholde udgiften herved.

§ 8. Udgiften eller arbejdet med rejsning af fælleshegn deles lige mellem parterne, medmindre
hegnets rejsning overvejende er i den ene parts interesse eller er nødvendiggjort ved den brug, han
gør af sin ejendom, eller hegnsynet har ment at burde imødekomme en af parternes ønske om
rejsning af et særlig kostbart hegn. I sådanne tilfælde fastsætter hegnsynet udgiftens eller arbejdets
fordeling efter den nytte og interesse, hver af parterne har i hegnets rejsning.

Stk. 2. Skønnes hegnets rejsning udelukkende i den ene parts interesse, fritages naboen for at
deltage i udgiften eller arbejdet herved.

§ 9. Fælleshegn skal rejses således, at skellinien falder midt i hegnet.

§ 10. Fælleshegn bør afpasses efter de tilstødende ejendommes karakter og benyttelse og være af
en sådan beskaffenhed, at hegnet tydeligt adskiller de pågældende ejendomme og kan modstå de
påvirkninger, som ejendommenes benyttelse normalt medfører. Hvor de stedlige forhold gør det
påkrævet, bør fælleshegn kunne yde de tilgrænsende ejendomme rimelig beskyttelse mod
fredskrænkelser, men det bør på den anden side påses, at hegnet ikke i højere grad end nødvendigt
spærre for lys, luft eller udsigteller på uheldig måde ændrer landskabsbilledet.

Stk. 2. Ved rejsning af fælleshegn om haver og lystanlæg bør hensyn tages til, at hegnet kan
komme til at danne en tiltalende ramme om de pågældende ejendomme.

Stk. 3. Ved rejsning af hegn mod gader, veje, stier og pladser bør tilstræbes et tiltalende
helhedsintryk. Hegn må ikke hindre den frie oversigt ved vejkryds, vejtilslutninger eller vejsving
eller være til ulempe for færdslen. Porte, låger eller led må ikke kunne åbnes udad mod
færdselsbaner, hvor andre end hegnets ejer har færdselsret.

Stk. 4. I bymæssige bebyggelser og villakvarterer kan hegnsynet bestemme, at hegn om
ejendomme, hvorpå der drives industri, håndværk eller forretningsvirksomhed, og hvis ubyggede
arealer benyttes til af- eller pålæsning af varer, henstilning af maskiner, redskaber eller køretøjer
eller til bearbejdning af virksomhedens produkter, skal bestå af plankeværk, mur, jernbeton el.lign.
af ikke under 2 m og ikke over 3 m højde eller af et lavere fast hegn i forbindelse med en
beplantning, som kan dække udsigten til grunden.

Stk. 5. Hvor det er af betydning at skabe læ for marker, gartnerier, planteskoler, frugtplantager og
andre dyrkede jorder eller for bebyggelse, bør fælleshegn dannes ved plantning af en tjørnehæk
eller andre dertil egnede buske eller træer. Det samme gælder ved spredt bebyggelse, hvor en sådan
beplantning kan danne skærm for gårdspladser, udhuse, oplagspladser eller skæmmende bygninger.

Stk. 6. Fælleshegnenes dimensioner fastsættes om fornødent af hegnsynet. Ved boligbebyggelse
bør højden af hegn mod naboejendommen, hvor ikke ganske særlige forhold taler derimod,
fastsættes til 1,80 m og må ikke uden naboens samtykke overstige 2 m. For fælleshegn mellem
haver og landbrug eller større åbne pladser, der ikke omfattes af bestemmelsen i § 18, stk. 5, gælder
dog samme regler vedrørende levende hegns højde som i § 18, stk. 4, anført.
Stk. 7. Ved valget mellem forskellige arter af fælleshegn bør parternes ønsker såvidt muligt
imødekommes, hvorhos der bør lægges vægt på at undgå jordspild og unødvendige udgifter.

Stk. 8. Plantes fælleshegn af træer eller buske, som ikke straks kan danne et forsvarligt hegn, kan
hegnsynet bestemme, at der skal opføres et midlertidigt hegn.

§ 11. Hegn langs gade, vej, sti eller plads, som er åben for almindelig færdsel eller udlagt til brug
for flere særskilt matrikulerede og i særligt eje værende ejendomme, skal rejses helt på egen grund
og levende hegn plantes i en sådan afstand fra vejens areal, at bevoksningen til enhver tid kan
holdes indenfor skellinien. Hegnets højde fastsættes om fornødent af hegnsynet under hensyntagen
til bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 6. Grundejeren kan ikke overfor det offentlige eller vejejeren
stille krav om deltagelse i udgiften eller arbejdet ved hegnets rejsning.

Stk. 2. Fælleshegn kan ikke forlanges rejst, når de pågældende ejendomme ved et åbent vandløb
eller på anden måde er således adskilt, at rejsning af hegn må anses for overflødig.

Kapitel III

Ombytning, ændring og sløjfning af hegn

§ 12. Ønskes et fælleshegn ombyttet eller ændret til hegn af anden beskaffenhed, og kan
overenskomst herom ikke opnås, afgør hegnsynet, om dette ønske bør imødekommes.

Stk. 2. Inden afgørelse herom træffes, må hegnsynet underkaste forholdene på begge de
tilstødende ejendomme en samlet overvejelse, og kun såfremt den foreslåede hegnsmåde under
hensyn til den brug, der gøres af de tilstødende jorder, og de øvrige forhold, som ifølge § 10 bør
komme i betragtning, frembyder overvejende fordele, bør den ønskede ombytning eller ændring af
hegnet tillades.

Stk. 3. Levende hegn og stengærder bør dog i almindelighed kun tillades ombyttet med hegn af
anden beskaffenhed, såfremt ganske særlige omstændigheder efter hegnsynets skøn taler derfor.

Stk. 4. Medfører ombytningen eller ændringen tab eller ulemper for naboen, kan hegnsynet
tillægge denne en passende erstatning.

Stk. 5. Hvor der lovligt bygges helt ud til skellinien, kan hegnet sløjfes uden hegnsynets
medvirken.

§ 13. Egne hegn kan hegnets ejer til enhver tid ombytte, ændre eller sløjfe under iagttagelse af
bestemmelserne i kap. I og II. Dog må arbejdet, såfremt andet hegn ikke findes mellem de
pågældende ejendomme, tidligst påbegyndes 1 måned efter, at naboen har modtaget meddelelse om,
at hegnet agtes ombyttet, ændret eller sløjfet.

Stk. 2. Egne hegn, der påfører naboen større ulemper, end hegnsynet under hensyntagen til
bestemmelserne i § 2, jf. kap. II, finder rimeligt, kan naboen kræve ombyttet eller ændret. Hegnets
ejer er dog i så fald berettiget til at sløjfe sit hegn og kræve fælleshegn rejst i overensstemmelse
med reglerne i kap. II.

Stk. 3. Hvor egne hegn yder mindre læ for marker, skove, gartnerier, planteskoler, frugtplantager
og andre dyrkede jorder, end hegnsynet finder rimeligt, kan naboen kræve fælleshegn rejst i
overensstemmelse med reglerne i kap. II.

Stk. 4. Egne – af anlæggets særlige karakter krævede – hegn om kirkegårde, militære anlæg,
jernbaner og andre almennyttige anlæg kan naboen ikke kræve ombyttet eller ændret.
§ 14. Tillades den ønskede ombytning eller ændring, fastsætter hegnsynet under hensyntagen til
reglerne i kap. II de nødvendige bestemmelser om det nye hegns beskaffenhed og dimensioner.

§ 15. Den, der ønsker et fælleshegn ombyttet, ændret eller sløjfet, må – bortset fra de i stk. 2 og 3
nævnte tilfælde – selv afholde udgiften herved.

Stk. 2. Medfører ombytningen eller ændringen fordele for begge parter, kan naboen tilpligtes at
afholde indtil halvdelen af udgiften.

Stk. 3. Er ombytningen eller ændringen alene eller hovedsagelig nødvendiggjort ved den særlige
brug, naboen gør af sin ejendom, må denne afholde hele eller den væsentligste del af udgiften ved
sløjfning af det gamle og rejsning af et nyt og mere hensigtsmæssigt hegn.

§ 16. Udgiften ved ombytning, ændring eller sløjfning af egne hegn påhviler hegnets ejer.

Stk. 2. Er hegnet lovligt opført inden nærværende lovs ikrafttræden og i god stand, må dog den,
der forlanger hegnet ombyttet eller ændret, selv afholde udgiften herved.

Stk. 3. Medfører rejsningen af fælleshegn i henhold til § 13, stk. 3, sløjfning eller ændring egne
hegn, må den, der kræver fælleshegn rejst, selv afholde udgiften ved sløjfningen eller ændringen.
Det ved sløjfningen fremkomne materiale tilhører hegnets ejer.

§ 17. Når et fælleshegn sløjfes, har parterne ret til hegnsmaterialet eller det ved salg heraf
indkomne beløb i samme forhold, som de i sin tid har bidraget til hegnets rejsning.

Stk. 2. Kan dette ikke længere oplyses, deles materialet eller salgssummen lige mellem parterne.

Kapitel IV

Hegnenes vedligeholdelse

§ 18. Hegnene må ikke beskadiges og skal stedse holdes i forsvarlig stand, således at de kan
opfylde deres formål.

Stk. 2. Fælleshegn mellem jorder, der anvendes til landbrug, gartneri og havebrug, samt mellem
sådanne jorder og skove kan, hvor lævirkningen er af væsenlig betydning, kun kræves nedkappet én
gang årligt til en højde af 5 m.

Stk. 3. Ved boligbebyggelse kan levende fælleshegn kræves nedkappet én gang årligt til en højde
af 2 m eller til den af hegnsynet i henhold til § 10, stk. 6, for sådant hegn fastsatte højde.

Stk. 4. Andre levende fælleshegn kan af naboen forlanges nedkappet én gang årligt til en højde af
3,5 m.

Stk. 5. Levende hegn mod gade, vej, sti eller plads, hvor andre end hegnets ejer er berettiget til at
færdes, skal holdes studsede, således at bevoksningen ikke er til ulempe for færdselen eller hindrer
udsynet for vejfarende.

Stk. 6. Det ved lovlig nedkapning, stævning eller udtyndning af levende hegn fremkomne
materiale tilhører vedligeholdelsespligtige, såfremt ingen anden kan godtgøre at have erhvervet en
særlig ret hertil. Arbejdet skal udføres på forsvarlig måde og på passende årstid.

Stk. 7. Den vedligeholdelsespligtige må ikke egenmægtigt nedkappe et levende fælleshegn under
de i stk. 2, 3 og 4 fastsatte højder eller udtynde et sådant hegn så stærkt, at det mister sin lægivende
virkning.

Stk. 8. Hvor læhegn består af hassel eller anden plantning, der normalt nedkappes ved at beskæres
til roden, kan hegnsynet efter begæring af en af parterne bestemme, at hegnet ikke må beskæres, når
dets lægivende virkning er af overvejende betydning for de tilstødende jorder.

Stk. 9. Egne levende hegn kan forlanges nedkappet og klippet, således at de ikke påfører naboen
større ulemper end fælleshegn.

§ 19. Den til hegnet stødende jord må ikke behandles eller benyttes således, at hegnet herved
beskadiges.

Stk. 2. Grene, som vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette herved
udsættes for beskadigelse, eller som er til ulempe for den for naboejendommens drift nødvendige
færdsel med redskaber, maskiner og køretøjer, er naboen berettiget til at afkappe i skellinien.

Stk. 3. Grene, der på grund af alder, råd el. lign. skønnes at være farlige for sikkerheden på
naboejendommen, kan hegnsynet efter naboens begæring pålægge ejeren at fjerne.

Stk. 4. Ejeren af en til skov grænsende ejendom kan kræve, at skovejeren i skellinien kapper
grene i større højde end i stk. 2 anført, når hegnsynet efter indhentet erklæring fra lederen af
statsskovdistriktet eller, hvis denne skønnes inhabil, fra en af Miljøministeriet udpeget sagkyndig
finder, at betydningen af sådan kapning væsentlig overstiger de af kapningen følgende ulemper for
skovbrynets landskabelige værdi eller for skoven.

Stk. 5. Om grene, som fra andre bevoksninger end skove vokser ind over hegnet til nabogrunden i
større højde end i stk. 2 anført, kan kappes eller forlanges kappet, afgøres af domstolene.

Stk. 6. Hække om gårds- og huspladser, haver, gartnerier, planteskoler og frugtplantager er hver
af parterne berettiget til at klippe på den mod hans ejendom vendende side.

Stk. 7. Hvor kapning eller klipning foretages i henhold til stk. 2, 4 og 6, skal arbejdet udføres på
forsvarlig måde og på passende årstid. Det ved kapningen eller klipningen fremkomne kvas tilfalder
den, som har ladet arbejdet udføre.

Stk. 8. Drives der løsdrift af husdyr på de til et levende hegn eller en skelgrøft grænsende arealer,
skal den pågældende lodsejer i passende afstand herfra opsætte og vedligeholde et beskyttelseshegn
af tråd el.lign., således at beskadigelse ikke kan finde sted.

Stk. 9. Husdyr må ikke tøjres så nær ved levende hegn eller skelgrøft, at dyrene kan beskadige
hegnet eller grøften.

§ 20. Udgiften eller arbejdet ved fælleshegnenes vedligeholdelse deles lige mellem parterne.

Stk. 2. Godkender hegnsynet af hensyn til en ejendoms særlige karakter eller benyttelse eller
ejerens særlige ønsker opførelse af et fælleshegn, som er særlig bekosteligt at vedligeholde, bør der
dog ikke pålægges naboen større byrde, end vedligeholdelse af et almindeligt forsvarligt hegn ville
medføre. I det i § 8, stk. 2, omhandlede tilfælde er naboen fritaget for at deltage i udgiften eller
arbejdet ved hegnets vedligeholdelse.

Stk. 3. Egne hegn må grundejeren selv vedligeholde, medmindre hegnsynet finder, at hegnet også
er til væsentlig nytte for naboen. I så fald kan det, når hegnet har stået i mindst 3 år og er i god
stand, pålægges denne at overtage indtil halvdelen af vedligeholdelsesbyrden.

Stk. 4. Hvor arbejdet eller udgiften ved egne hegns vedligeholdelse er delt mellem parterne, kan
hegnets ejer overtage hele vedligeholdelsen mod at give hegnsynet og naboen underretning herom,
jfr. dog § 19, stk. 6.

§ 21. Når vedligeholdelsesbyrden ønskes fordelt mellem parterne, tildeler hegnsynet hver et
hegnsstykke at vedligeholde på begge sider – såvidt muligt i en samlet strækning, der ikke støder op
mod naboens have, gårds- eller husplads.
Stk. 2. Består fælleshegn af plankeværk eller mur, bør det pålægges hver af parterne i fornødent
omfang at male, tjære eller kalke den mod hans grund vendende side af hegnet.

Stk. 3. Hvor særlige forhold taler derfor, eller parterne fremsætter ønske derom, kan hegnsynet
fordele vedligeholdelsesbyrden på anden måde end i stk. 1 og 2 anført.

§ 22. Den vedligeholdelsespligtige er berettiget til i tidsrummet mellem 1. november og 1. maj på
hensynsfuld måde at færdes på naboens grund langs hegnet i det omfang, hegnets vedligeholdelse
gør det nødvendigt.

Stk. 2. Er det pålagt nogen at renholde et læhegn, har han ret til også udenfor ovennævnte tidsrum
at færdes på naboens grund med hest, mindre traktorer og redskaber og bearbejde jorden i en bredde
af 1 m regnet fra hegnets midte, uden at naboen har krav på erstatning for de derved forvoldte
ulemper.

Stk. 3. Tillader forholdende iøvrigt benyttelse af heste, vogne, maskiner eller redskaber ved
vedligeholdelsesarbejdernes udførelse, må den skade, som forvoldes ved sådan færdsel, erstattes.

§ 23. Hvor hegn helt eller delvis består af jordvolde, er den vedligeholdelsespligtige berettiget til
at tage den jord, der er nødvendig til vedligeholdelse af den mod naboen vendende side af hegnet,
på naboens grund langs hegnets fod.

Stk. 2. Dannes hegn af grøft eller vandløb, kan den vedligeholdelsespligtige oplægge halvdelen af
det ved vedligeholdelsen oprensede på naboens grund.

§ 24. En grundejer, der hidtil har vedligeholdt mere end halvdelen af fælleshegn mod
nabogrunden, kan, når hegnet efter hegnsynets skøn opfylder forskrifterne i denne lov og er i god
stand efter at have stået i mindst 3 år, kræve, at naboen for eftertiden overtager halvdelen af
vedligeholdelsesbyrden, medmindre dennes interesse i hegnet er så ringe, at det findes rimeligt kun
at pålægge ham en mindre del, eller særligt retsgrundlag findes for den hidtidige ordning.

§ 25. Enhver grundejer har ret til på et mod hans grund vendende plankeværk eller mur at befæste
espalier, halvtage, mindre skure o.lign.

Stk. 2. Bliver hegnets vedligeholdelse herved mere byrdefuld for naboen, kan denne kræve den
gældende fordeling af vedligeholdelsesbyrden ændret.

§ 26. Beskadiger en grundejer hegnet mod nabogrunden eller undlader at udføre et ham
påhvilende vedligeholdelsesarbejde, derunder nødvendig renholdelse, eller at træffe de i § 19, stk. 8,
påbudte beskyttelsesforanstaltninger, kan hegnsynet efter naboens begæring ved kendelse pålægge
den pågældende inden en nærmere fastsat frist at udbedre skaden eller udføre det manglende
arbejde.
Kapitel V

Hegnsynet

§ 27. For hver primærkommune nedsættes et hegnsyn bestående af 3 medlemmer, af hvilke det
ene beskikkes til formand. Mindst ét af medlemmerne skal være plantningskyndigt. I kommuner
med bymæssig bebyggelse på 1.000 indbyggere eller derover skal der tillige være et
bygningskyndigt medlem.

Stk. 2. Om fornødent kan der i en kommune nedsættes to eller flere hegnsyn med hvert sit
distrikt.

§ 28. Medlemmer af hegnsynet beskikkes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. På samme måde beskikkes suppleanter til at udføre hvervet i tilfælde af, at nogen af
hegnsynsmændene har forfald eller i henhold til § 31 er afskåret fra at deltage i behandlingen af en
hegnssag.

Stk. 3. Synsmændene er forpligtet til også at udføre hegnsynsforretninger i nærliggende distrikter,
når de her beskikkede synsmænd har lovligt forfald, og det kræves af vedkommende hegnsyns
formand.

§ 29. Synsmændene beskikkes for perioder, der falder sammen med valgperioderne for
kommunalbestyrelserne.

Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 70 år, kan beskikkes til synsmand. Ingen, der har opnået
en alder af 60 år, er forpligtet til at modtage beskikkelse som synsmand. Den, der har fungeret som
synsmand i en periode, er ikke forpligtet til at modtage beskikkelse før efter udløbet af en ny
periode. Om i øvrigt nogen har gyldig grund til at fordre sig fritaget for hvervet, afgøres af
kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indankes for Landbrugsministeriet.

§ 30. Afskedigelse af en hegnsynsmand eller suppleant kan foretages af kommunalbestyrelsen,
hvis afgørelse kan indankes for Landbrugsministeriet.

Stk. 2. Nødvendiggør afskedigelse eller dødsfald beskikkelse af en ny synsmand eller suppleant,
sker beskikkelsen for den tilbageværende del af den løbende periode.

§ 31. Ingen må deltage som medlem af hegnsynet i behandlingen af eller være sagkyndig i en
sag, når han

1) selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens udfald,
2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller nedstigende linie eller i sidelinie så
nær som søskendebørn eller er en af parternes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller moder,
adoptiv- eller plejebarn
3) er afskediget som synsmand i henhold til § 30, men har indanket afgørelsen for
Landbrugsministeriet, og dettes afgørelse endnu ikke foreligger.

§ 32. Spørgsmål om, hvorvidt en synsmand i henhold til § 31, 1) og 2), skal fratræde
behandlingen af en sag, afgøres af hegnsynet og bør så vidt muligt rejses inden forhandlingernes
begyndelse.

Stk. 2. Kendelser, hvorved det pålægges en synsmand at fratræde behandlingen af en sag, er ikke
genstand for kære eller anke. Kendelser, hvorved indsigelser mod en synsmands habilitet forkastes,
kan indbringes for civildommeren i den pågældende retskreds. Når det straks forlanges, kan i den
anledning en kort udsættelse af sagen tilstås.

Kapitel VI

Hegnsynsforretninger

§ 33. Hegnsynets forretninger indføres i en for kommunens regning anskaffet og af
kommunalbestyrelsen autoriseret protokol, der opbevares af hegnsynets formand.

Stk. 2. I protokollen skal, foruden en nøje angivelse af det pågældende hegns beliggenhed med
oplysning om ejendommens matrikelbetegnelse, indføres en kort fremstilling af forhandlingerne og
de fremsatte påstande. Til protokollen skal føres et efter ejerlav inddelt register over ejendommenes
matrikelnumre med henvisning til den side i protokollen, hvor behandlingen af vedkommende
hegnssag er indført.

Stk. 3. Protokollen underskrives ved hvert mødes slutning af synsmændene.

§ 34. Begæring om afholdelse af hegnsynsforretning indgives skriftligt til formanden for
vedkommende hegnsynsdistrikt. Ligger hegnet i skellet mellem to hegnsynsdistrikter, indgives
begæringen til formanden i det distrikt, hvor naboejendommen er beliggende.

Stk. 2. Begæringen skal indeholde oplysning om matrikelbetegnelsen for klagerens ejendom samt
en fremstilling af de forhold, det ønskes undergivet hegnsynets bedømmelse, og af de påstande, der
agtes nedlagt. Endvidere skal i begæringen opgives med navn og bopæl, hvem der ønskes indkaldt
til forretningen, samt, hvis klageren er bekendt hermed, tillige matrikelbetegnelsen for indklagedes
tilstødende grund.

Stk. 3. Hegnsynets formand skal umiddelbart efter begæringens modtagelse beramme en
åstedsforretning og forsyne begæringen med påtegning om tiden for forretningens afholdelse samt
med en indkaldelse til de pågældende om at overvære samme. Bruges jorden af en anden end
ejeren, skal både ejer og bruger indvarsles.

Stk. 4. Begæringen med de nævnte påtegninger bliver derpå ved foranstaltning af den, der har
begæret forretningen afholdt, ved anbefalet brev, ved stævningsmand på den i lov om rettens pleje
for borgerlige sager foreskrevne måde, eller på anden vidnefast måde at forkynde for den anden
part, således at denne får mindst 8 dages varsel. Ved forkyndelse skal der overleveres indklagede en
genpart af begæringen med påtegninger. Efter foretagen forkyndelse vil begæringen med oplysning
om den anvendte forkyndelsesmåde være at tilbagelevere hegnsynets formand.

Stk. 5. Til senere møder indvarsles ved, at formanden, inden åstedsforretningen afsluttes,
meddeler tid og sted for næste møde. For så vidt dette ikke er muligt, giver formanden de mødende
underretning om, på hvilken måde indvarsling vil ske.

Stk. 6. Forretningen kan fremmes, selvom indklagede, skønt lovligt varsel, udebliver uden til
formanden at have anmeldt gyldigt forfald. Udebliver klageren uden at have anmeldt gyldigt
forfald, kan sagen hæves. Godtgør indklagede inden 8 dage, at hans udeblivelse skyldes en ham
utilregnelig årsag, kan hegnsynet genoptage sagen.

Stk. 7. Er gyldigt forfald anmeldt, udsættes forretningen, medmindre ganske særlige
omstændigheder taler herimod.

Stk. 8. Hæves sagen på grund af klagerens udeblivelse eller efter dennes begæring, kan hegnsynet
ved kendelse pålægge klageren helt eller delvis at godtgøre indklagede de af ham afholdte direkte
udgifter.

§ 35. Hegnsynets forretninger ledes af formanden og foretages af denne i forening med de to
andre synsmænd.

Stk. 2. Ligger hegnet i skellet mellem to hegnsynsdistrikter, udføres forretningen af begge
formænd i forening med en ved lodtrækning blandt de øvrige synsmænd udpeget synsmand. Den
formand, der har modtaget begæringen om forretningens foretagelse, fungerer som formand under
denne.

§ 36. Sagkyndig medhjælp vil være at tilkalde, når en af parterne begærer dette, eller det ønskes
af hegnsynet. Den sagkyndige har efter hegnsynets anmodning at udtale sig mundtligt eller skriftligt
om de spørgsmål, hvorom hans erklæring ønskes. Han skal endvidere deltage i behandlingen af
sagen, men ikke i dennes afgørelse. Såfremt han afgiver en skriftlig redegørelse, skal denne
henlægges til sagens akter.

Stk. 2. Udgifter til sagkyndig medhjælp henregnes til sagens omkostninger.

Stk. 3. Hegnsynet kan forlange, at den, der fremsætter begæring om sagkyndig medhjælp, inden
en nærmere fastsat frist deponerer et til dækning af udgifterne herved passende beløb.

§ 37. Fremsættes der under forhandlingerne for hegnsynet påstand om, at det eksisterende hegn
ikke er et fælleshegn, fastsætter hegnsynet en frist, inden hvilken vedkommende part må søge dette
spørgsmål afgjort efter reglerne om afsætning af ejendomsgrænser i kapitel 5 i lov om udstykning
og anden registrering i matriklen. Fremsættes der iøvrigt fra en af parternes side påstand om, at
noget af de ved sagens ordning i betragtning kommende forhold ifølge særlig adkomst vil være at
afgøre på en fra nærværende lovs bestemmelser afvigende måde, skal der, hvis de pågældende ikke
kan blive enige om at lade spørgsmålet afgøre af hegnsynet, gives vedkommende part en passende
frist til at indbringe spørgsmålet for domstolene. Hegnssagen udsættes da, indtil endelig dom er
faldet, medmindre den pågældende undlader rettidig påtale af sagen, i hvilket tilfælde hegnssagen
fremmes på sædvanlig måde, som om hans påstand var blevet underkendt ved domstolene. Dog skal
der i så fald i kendelsen tages et udtrykkeligt forbehold om, at det skal stå ham frit for, hvis han
senere måtte vinde sagen ved domstolene, at forlange hegnssagen påny taget under behandling på
egen bekostning.

Stk. 2. Udsættes hegnssagen, kan hegnsynet efter en af parternes begæring, om fornødent ved
kendelse, bestemme midlertidige foranstaltningers udførelse, og ved hvem disse skal udføres, samt
hvem der foreløbig skal udrede omkostningerne herved.

§ 38. Under forhandlingerne skal formanden vejlede parterne og søge forlig tilvejebragt imellem
dem.

Stk. 2. Opnås forlig, indføres dette i hegnsynets protokol og underskrives af parterne.

Stk. 3. Forlig, indgåede for hegnsynet, har samme gyldighed og kraft som en kendelse.

Stk. 4. Forlig, der indgås uden hegnsynets medvirken, kan, når de indeholder oplysninger om de i
§ 41 nævnte forhold og ikke tilsidesætter en af offentlige hensyn given forskrift, forlanges tilført
hegnsynets protokol ved formandens foranstaltning og får da samme gyldighed og kraft som forlig
indgåede for hegnsynet.
§ 39. Kan forlig ikke opnås, optages sagen til kendelse, der afsiges snarest muligt og senest 8
dage efter forhandlingernes afslutning.

Stk. 2. Afsiges kendelse ikke umiddelbart efter forhandlingernes afslutning, meddeler hegnsynet
parterne, hvor og hvornår kendelsen vil blive afsagt.

Stk. 3. Kendelse afsiges efter stemmeflerhed. Er alle tre synsmænd af forskellig mening, gør
formandens stemme udslaget.

Stk. 4. Kendelsen med fornøden begrundelse indføres i hegnsynets protokol.

§ 40. Når hegnsynet har afsluttet behandlingen af en sag, tilstiller formanden parterne en udskrift
af det afsluttede forlig eller kendelsen.

Stk. 2. Overværer parterne ikke kendelsens afsigelse, skal udskrift af kendelsen inden 8 dage efter
afsigelsen tilsendes parterne ved anbefalet brev.

§ 41. Hvad enten sagen afgøres ved forlig eller kendelse, skal den trufne afgørelse i hvert af de
nedenfor nævnte tilfælde indeholde oplysning om de her anførte punkter.

I. Rejsning af nyt hegn.
1. Hegnets beliggenhed i forhold til skellinien.
2. Hegnets beskaffenhed og dimensioner.
3. Fordeling af udgiften eller arbejdet.
4. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.
5. Fordeling af den fremtidige vedligeholdelsesbyrde.
6. Om midlertidigt hegn eller beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald de fornødne
bestemmelser herom.
II. Ombytning af hegn.
1-6. Som ovenfor under I. anført.

7. Fordeling af udgiften eller arbejdet ved fjernelse af det gamle hegn.
8. Fastsættelse af eventuel erstatning i henhold til § 12, stk. 4.
III. Ændring af hegn.
1. Hegnets beskaffenhed og dimensioner.
2. Fordeling af udgiften eller arbejdet.
3. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.
4. Fordeling af den fremtidige vedligeholdelsesbyrde.
5. Om beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald de fornødne bestemmelser herom.
IV. Hegnenes vedligeholdelse.
1. Hvorledes og af hvem det foreskrevne arbejde skal udføres.
2. Fordeling af udgiften.
3. Fastsættelse af frist for arbejdets udførelse.
4. Om beskyttelseshegn skal opføres og i bekræftende fald de fornødne bestemmelser herom.
Stk. 2. Endvidere skal såvel forlig som kendelser indeholde oplysning om, af hvem de i § 46
omhandlende vederlag samt sagens øvrige omkostninger skal udredes.
§ 42. Hegnsynets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Når forholdene er undergået væsentlige ændringer, eller erfaringen har vist, at den fastsatte
ordning ikke i alle punkter er hensigtsmæssig eller stemmende med nærværende lovs bestemmelser,
kan sagen på en af parternes begæring af hegnsynet tages op til fornyet overvejelse.

§ 43. Hegnssager, der er omfattet af denne lov, kan ikke indbringes for domstolene, før hegnsynet
har truffet afgørelse.

Stk. 2. Hegnsynets afgørelse kan af hver af parterne indbringes for domstolene senest 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes
efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives senest 6 måneder efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende.

§ 44. Undlader nogen at udføre et ham ved forlig, kendelse eller dom pålagt arbejde inden den
fastsatte frist, eller er det udførte arbejde behæftet med mangler, kan hegnsynet efter naboens
begæring ved kendelse bestemme, at det manglende arbejde skal udføres eller manglerne afhjælpes
ved formandens eller klagerens foranstaltning på den forsømmeliges bekostning.

Stk. 2. I mangel af betaling på anfordring af de til arbejdets udførelse medgående udgifter kan
beløbet på formandens begæring inddrives ved udpantning med fortrinsret som for kommunale
skatter af fast ejendom. Som grundlag for udpantningen tjener en udskrift af den om arbejdets
udførelse på den forsømmeliges bekostning afsagte kendelse samt en erklæring fra formanden om,
at han har besigtiget det udførte arbejde og fundet det forsvarligt udført og den medgående udgift
rimelig.

Stk. 3. Hegnsynets vederlag og øvrige udgifter kan inddrives ved udpantning med fortrinsret som
for kommunale skatter.

Stk. 4. Hegnsynets kendelser fuldbyrdes iøvrigt efter de for domme fastsatte bestemmelser i
overensstemmelse med retsplejelovens tvangsregler. Fuldbyrdelsesfristen er 15 dage, medmindre
andet fremgår af kendelsens indhold.

§ 45. Udføres de i § 44, stk. 1, omhandlede arbejder ved foranstaltning af hegnsynets formand,
stilles de hertil fornødne midler forskudsvis til rådighed af kommunens kasse.

§ 46. For behandling af en hegnssag tilkommer der hegnsynet et vederlag på 35 kr., der, når
sagen afgøres ved kendelse, i almindelighed vil være at udrede af den, hvem kendelsen går imod.
Samme vederlag tilkommer der hegnsynet for behandling af de i § 19, stk. 3 og 4, omhandlede
forhold. Af vederlaget oppebærer formanden 15 kr. og hver af de to andre synsmænd 10 kr.

Stk. 2. For afsigelse af kendelse i de i § 34, stk. 8, og § 44, stk. 1, omhandlede tilfælde, samt når
sagen hæves på grund af klagerens udeblivelse eller efter dennes begæring, tilkommer der
hegnsynet er vederlag på 20 kr. Af vederlaget oppebærer formanden 10 kr. og hver af de to
synsmænd 5 kr.

Stk. 3. For godkendelse og indførelse i hegnsynets protokol af de i § 38, stk. 4, omhandlede forlig
tilkommer der formanden er vederlag på 5 kr.

Stk. 4. Amtmanden kan bevilge en part, hvis økonomiske forhold i forbindelse med sagens
vigtighed og begrundethed giver anledning dertil, fritagelse for at betale sagens omkostninger for
hegnsynet, hvilke da udredes af statskassen.
§ 47. Udskrift af hegnsynets protokol meddeles af formanden mod et vederlag af 2 kr. pr.
påbegyndt folioark. For de i § 40 omhandlede udskrifter erlægges dog intet vederlag.

Stk. 2. De i nærværende paragrafs stk. 1, 1. pkt., omhandlede udskrifter skal være afsendt senest 8
dage, efter at de er bestilt; vederlaget kan kræves erlagt forud.

§ 48. De i §§ 46 og 47 fastsatte vederlag kan til enhver tid ændres af Landbrugsministeriet.

§ 49. Protokoller, begæringer, udskrifter og andre udfærdigelser angående hegnsynets
forretninger er stempelfri.

Kapitel VII

Særlige bestemmelser

§ 50. Grundens ejer er ansvarlig for opfyldelse af de ejendommen påhvilende hegnsforpligtelser.

Stk. 2. Er en jordlod udlejet eller bortforpagtet, uden at der i leje- eller forpagtningskontrakten er
truffet bestemmelser om hegnspligten, påhviler hegnenes vedligeholdelse brugeren.

Stk. 3. Pålægges der ejendommen pligt til rejsning af nyt hegn, kan ejeren forlange, at brugeren
forrenter udgiften herved med 4 pct. p.a.

§ 51. Overtrædelse af de i § 18, stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, samt § 19, stk. 7, fastsatte bestemmelser
eller et af hegnsynet i henhold til § 18, stk. 8, udstedt påbud, straffes med bøder.

Stk. 2. Overtræder nogen bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 9, kan hegnsynet pålægge
vedkommende fremtidig at holde sig disse bestemmelser efterrettelig. Undladelse af at efterkomme
et sådant pålæg straffes med bøder.

Kapitel VII A

Hegnsordningen i København

§ 52. Bestemmelserne i kapitel I-VII gælder ikke for Københavns kommune. I stedet gælder stk.
2-6.

Stk. 2. Borgerrepræsentationen bestemmer, hvorvidt der skal anbringes hegn i skellinien mellem
grundstykker.

Stk. 3. Borgerrepræsentationen kan med landbrugsministerens godkendelse fastsætte nærmere
bestemmelser om:

1) hegnspligt,
2) hegnets art, højde og vedligeholdelse,
3) fordeling mellem grundejerne af en pålagt hegnspligt,
4) udnyttelse af andenmands hegn eller mur beliggende i skel.
Stk. 4. Indtil bestemmelser er fastsat efter stk. 3, gælder bestemmelserne i § 16 i
bygningsvedtægten af 18. december 1939 for staden København.

Stk. 5. Forbud efter stk. 2 mod anbringelse af hegn kan indbringes for boligministeren. I øvrigt
kan Borgerrepræsentationens afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i
medfør af stk. 2 eller de bestemmelser, der er nævnt i stk. 3 og 4.

Kapitel VIII

Lovens ikrafttræden m.m.

§ 53. Denne lov gælder ikke for Færøerne.
ANMODNING
OM AFHOLDELSE AF HEGNSYN

(se vejledningen)

Til
Hegnsynet i ____________________________________ Kommune

1. Undertegnede (klager):
(Navn) __________________________________________________________________
(Adresse) ________________________________________________________________
ejer af ejendommen
matrikelnummer/numre: _____________________________________________________
beliggende: _______________________________________________________________
anmoder herved om afholdelse af hegnsynsforretning på ovennævnte ejendom.
Eventuel lejer/forpagter: _____________________________________________________
2. Modparten (indklagede):
(Navn) ___________________________________________________________________
(Adresse) _________________________________________________________________
som ejer af naboejendommen
beliggende: ________________________________________________________________
Eventuel lejer/forpagter: ______________________________________________________
3. Sagsfremstilling:

4. Klagers påstand:
5. Dokumenter der fremlægges:
Dato: __________

Klagers underskrift: ________________________
________________________

FORMULAR AF
BENDT BERG KONSULENTVIRKSOMHED
VEJLEDNING:
Hegnsynet kan efter hegnsloven behandle nabotvister om:

-fælleshegn (hegn i naboskel),
-egne hegn (hegn på egen grund langs ejendommens skel),
– grene, der generer hegn eller færdsel på naboejendommen,
-grene, der er farlige for naboejendommen,
– grene fra skove, der er generende for naboejendommen.
Hegnslovens § 1, § 2 og § 19, stk. 2-4.
Hegnsynet kan kun behandle ovennævnte nabotvister, såfremt du fremsætter skriftlig anmodning
herom. Efter hegnslovens § 34, stk. 2, har en grundejer, der vil klage til hegnsynet, pligt til at
fremkomme med de under punkt 1-5 nævnte oplysninger. Hegnssagen kan ikke behandles, og der
kan ikke indkaldes til besigtigelses- og forhandlingsmøde, før hegnsynet har modtaget de
nødvendige oplysninger.

Til formularens enkelte punkter:

1. Efter hegnsloven kan en hegnssag ved hegnsynet i almindelighed kun rejses af grundejere. Ejes
ejendommen af flere personer, skal samtlige ejere underskrive anmodningen, eller der skal
vedlægges fuldmagt. Ejerforholdet fremgår af ejendommens skøde. Ejendommens lejer/forpagter er
ikke part i en hegnssag ved hegnsynet. Lejer/forpagter skal dog indkaldes til hegnsynsforretningen.
Hegnslovens § 50 og § 34, stk. 3.

2. Under dette punkt skal du fremkomme med oplysninger om ejeren/ejerne af naboejendommen,
som skal indkaldes til hegnsynsforretningen. Tilsvarende skal naboejendommens lejer/forpagter
indkaldes til hegnsynsforretningen.
Hegnslovens § 34, stk. 2 og 3.

3. Under dette punkt skal du give en beskrivelse af de forhold, som du ønsker, hegnsynet skal
bedømme. Du skal kort gøre rede for, hvad du er uenig med din nabo om.
Hegnslovens § 34, stk. 2.

4. Klagers påstand i sagen er det resultat, som du ønsker at opnå ved hegnsynsforretningen. Under
dette punkt skal du derfor anføre, hvad du vil have hegnsynets hjælp til at opnå.

Hegnslovens § 34, stk. 2.

5. Gælder der servitutter, lokalplan, fredningskendelse eller regler i særlovgivningen med særlige
bestemmelser om hegnsforholdene på din ejendom og naboejendommen, skal du fremlægge
dokumentation herfor under hegnssagen. Under dette punkt skal du anføre de særlige
hegnsbestemmelser, og en kopi af bestemmelserne skal vedlægges denne anmodning om afholdelse
af hegnsyn. Tilsvarende gælder, såfremt du vil påberåbe dig kort, skitser eller lignende.
Tinglyste servitutter fremgår af tingbogen på dommerkontoret. Offentlige hegnsregler kan oplyses
af kommunen.

Hegnslovens § 5 og § 6.