Nye regler for både på strandene
Regler for både på land – og fjernelse af både på land
Der gælder særlige regler for at lægge sin båd op på kommunale strandarealer i Vejle kommune:
Mindre både uden motor (herunder joller) kan kortvarigt oplægges på det kommunale strandareal jf naturbeskyttelsesloven § 22, stk. 1.
Ved »kortvarigt ophold« forstås i praksis almindeligvis et ophold, der ikke varer længere end en »dag«. Det kortvarige ophold må godt finde sted i nattetimerne.
Både, der vurderes til at have været oplagt i længere tid, bortkøres fra strandarealet.
Der vil blive påklistret et synligt mærke på både (herunder joller) 1 måned inden påtænkt bortkørsel, så ejere kan nå at fjerne deres ejendele.
Bortkørte både (herunder joller) oplægges i minimum 1 måned på mellemlager.
Både (herunder joller) vil efter 1 måned som udgangspunkt blive bortskaffet.