Sponsorer til hjertestarter søges
Hjertestarter på Gimle?
Igennem en del år har Grundejerforeningen haft en hjertestarter i Høll. Den er placeret ved autoværkstedet hos Egebart Auto.
På årets generalforsamling blev der yderligere stillet forslag om at placere en hjertestarter på Toiletbygningen på Gimlegrunden. Bestyrelsen har drøftet sagen og besluttet af finansiere hjertestarteren gennem 4 sponsorater á 5000,- kr. Herefter vil foreningen, som det også er tilfældet med hjertestarteren i Høll, fremover stå for vedligeholdelsen.
Så derfor, kære medlem/medborger/firma: Hvis du vil medvirke til at yde et sponsorat på kr. 5000,- eller mere, så kontakt kasserer Stig Holm (stig.holm@mail.dk – 28109665) eller formanden Egon Sørensen (egon.soerensen@outlook.dk – 25139946). Sponsorerne vil blive nævnt i diverse nyheds- og pressemeddelelser og på et skilt på væggen ved siden af hjertestarteren.