Lig på stranden
Det er Grundejerforeningens opfattelse, at det er rigtig skønt med et maritimt ”udtryk” på Fladstranden i Høll. Desværre har vi måttet konstatere, at flere og flere både er efterladte, og at andre både ligger på stranden ubenyttet i lange perioder.
Vi synes det er ærgerligt for alle. Det er specielt ærgerligt, hvis vi skal bevare et skørt strandområde. Vi har anmodet de kommunale myndigheder om at udarbejde tydelige retningslinjer for, hvordan man kan opbevare både på strandene ved Vejle Fjord.